Det er ensomt på toppen

Jeg var så heldig at få nogle VIP-billetter til Snoop Dogg koncerten i Scandinavian Congress Center i går. VIP er dog så meget sagt. Ok, jeg slap for en kort kø i indgangen. Herefter så det også ud til at blive en god aften VIP-mæssigt. Jeg opdagede nemlig med det samme VIP-baren – fedt! Gratis drinks! Men nej, drikkelsen kostede det samme som i de andre barer. Derudover var baren placeret så langt væk fra alt andet, at man dårligt gad bevæge sig op (af trapper – pyha!) til den.  Derudover var baren helt tom. Ja, det betyder ingen kø, men det betyder altså også ingen stemning. Så kunne man gå hele vejen op, købe sig en øl, og så hele vejen ned igen. Så hellere stå i kø i den bar hvor man kan se koncerten og hvor stemingen er i top.

Koncerten var heller ikke i top. UFO og Yepha leverede et fint opvarmingsshow. Herefter var der dog meget ventetid uden nogen form for underholdning udover en pladevender, der var gemt væk til højre for scenen. Da Snoop så endelig gjorde sin entre gik festen dog rigtig i gang. Han underholdt heldigvis med alle de hits han har haft igennem tiden. Imellem numrene snakkede han dog lidt for meget. Jeg har ikke noget tal på det, men publikum måtte svare Snoop en del gange når han gang på gang spurgte: “Y’all having fun tonight?”. Alt i alt dog en god aften. Man kan jo heller ikke klage når nu man har fået billetterne gratis, vel? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *