Smartwatches – en populær gadget

Engang var et smartwatch en kluntet gadget, der ikke hørte hjemme på dit håndled, medmindre du var en nørdet, tech-agtig type. Sådan er det imidlertid ikke længere, for selvom det ikke er mange år siden, at smartwatchet var en splinterny opfindelse, så er det faktisk ved at være en ganske udmærket gadget.

Verdens første smartwatch

Det er svært at udpege et specifikt årstal for, hvornår det første smartwatch så dagens lys. Man kan argumentere for, at Seikos T001-ur var et smartwatch, om end et noget simplere et, end dem vi kender i dag.

Her var displayet delt op i to, således det øverste viste klokken samt alarmer og vækkeur, imens den nederste del af displayet var i stand til at afspille video. Det var desuden med i James Bond-filmen, Octopussy, der udkom i 1983.

Senere blev telefonen en integreret del af uret

Selvom de første smartwatches nærmest ikke kan betegnes som værende smartwatches, kan man argumentere for, at de alligevel var det. Det var dog først senere, at telefonen blev integreret i telefonen. Samsungs første rigtige smartwatch, SPH-WP10, blev lanceret i 1999. Det kunne ikke vise video, og designet var heller ikke ligefrem smukt, men alligevel mindede det mere om det smartwatch, vi kender i dag — man kunne nemlig tale i telefon direkte fra uret. Således blev de første spæde skridt til smartwatchet altså taget.

Hvor er vi i dag?

I dag findes der langt mere avancerede versioner af det smarte ur. De fungerer som en selvstændig enhed, der både kan modtage opkald, gå på nettet og bruge apps. Der er altså sket meget, siden det første smarte ur kom på gaden.

Det er imidlertid svært at spå om, hvor vi er på vej hen. Teknologien bliver hele tiden forfinet, og alle smartphone-producenter med respekt for sig selv, har deres lanceret deres eget bud på det moderne smartwatch.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *