Polycom lancerer nye løsninger inden for mobiltelefoni og cloud

De nye lanceringer rummer blandt andet Polycoms video-applikation til Samsung GALAXY Tab samt to nye cloud-løsninger.

København, d. 9. november 2010 – Polycom og Samsung har indgået en samarbejdsaftale om at levere Unified Communications-løsninger (UC) til mobile platforme. En af de første applikationer er Polycoms telepresence-app til den nye Android-baserede Samsung GALAXY Tab. Den nye applikation giver mobiladgang til UC-applikationer for både forbrugere og virksomheder. Dette gælder udover Android-telefoner også for RIM/Blackberry, Microsoft Windows 7 og Apple-enheder.

SVC: Stabile video- og lydoplevelser i høj kvalitet til alle båndbredder

Den nye mobile UC-strategi går godt i spænd med endnu et nyt tiltag fra Polycom, hvor der satses hårdt på nye UC-løsninger til mobile brugere, SMB, enterprise og forbruger segmentet. Polycom har udviklet en ny standardbaseret teknologi kaldet H.264 Scalable Video Coding (SVC), der både passer til nuværende og fremtidige løsninger. SVC-teknologien udmærker sig ved dens evne til at levere stabile video- og lydoplevelser i høj kvalitet til alle båndbredder samt til netværk, der ofte er overbelastede, såsom offentligt internet og mobilt bredbånd. Microsoft vil være blandt de første, som indfører og distribuerer SVC til deres mange millioner desktop-brugere over hele verden.

UC cloud-løsninger reducer omkostninger og kompleksitet

Samtidig med det nye samarbejde med Samsung annoncerer Polycom også udvidelsen af deres aftale med BroadSoft om UC cloud-løsninger. En af de nye løsninger er BroadCloud, en videokompatibel UC cloud-løsning, som vil give brugere mulighed for at reducere omkostningerne og kompleksiteten i at implementere og bruge B2B-telepresence og HD-stemmeløsninger til virksomheder over hele verden. Den anden løsning er Polycom-initiativet Open Exchange til B2B virksomheder, som gør det muligt at opleve et helt nyt niveau af telepresence-forbindelse, uanset hvilket apparat man bruger, eller hvor man befinder sig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *